Hasle Familiecamping
Oplev en af øens smukkeste solnedgange på Hasle Familiecamping, der ligger tæt på skov og badestrand, som gør det til et oplagt udgangspunkt for fiske-, gå- eller cykelture. Der er kun 9 km. til Rønne og 12 km. til Hammershus.
Lette tilkørselsforhold for campinggæster. Plane og store pladser, hvoraf mange er omkranset af hække. Mange af pladserne har havudsigt, og der er el-tilslutning på alle pladser.
For børnene er der en spændende legeplads med gynger, rutschebaner, klatrestativer, klatrevæg, hoppepuder og bordtennis.
Der er også mulighed for en dukkert fra badestranden eller det store havnebad med udsprings vipper og tårne.
Bornholms største 18-huls mini-golfbane.
Stor fælles grillplads. Hver onsdag i højsæson afholdes grillfest med musik.
På pladsen ligger restaurant Krudthuset, som er en familierestaurant med buffet hver aften i højsæsonen.









